Jamilas og Habboubas historier

Efter i lang tid at have boet sammen med en voldelig mand besluttede Jamila sig en dag for at stikke af fra ham. Sammen med sine børn ankom hun til et krisecenter for kvinder, der har været udsat for kønsbaseret vold, som Caritas Danmark sammen med Caritas Libanon driver i Libanon med støtte fra Danida.

”Jeg var så udmattet, da jeg ankom til centeret. Ingen ord kan beskrive det, som jeg gennemgik. Socialarbejderne på centeret spurgte, hvad jeg havde brug for. Jeg svarede, at jeg blot havde brug for at sove,” fortæller hun.

Jamilas historie er desværre langt fra enestående. Mange kvinder i Libanon bliver rutinemæssigt udsat for vold, blot fordi de er kvinder. Ofte er det en partner eller en slægtning, der lægger hånd på dem inden for det, der skulle være hjemmets trygge rammer.

”Jeg udholdt syv års pinsler, før jeg flygtede fra min mand sammen med mine børn,” fortæller Habbouba, der ligesom Jamila har søgt tilflugt på Caritas’ krisecenter, hvor cirka 20 kvinder bor sammen med deres børn. ”Vi nåede ikke engang at tage nogen af vores ejendele med os.”

Havearbejde fremmer mental velvære

På krisecenteret kan kvinderne få psykologisk førstehjælp, omsorg og retshjælp. De har også mulighed for at modtage undervisning, der har til formål at forbedre deres færdigheder inden for havearbejde og skrædderi, så de er bedre rustede til at finde sig et arbejde, når de fraflytter centeret. Det sker blandt andet ved, at de arbejder i den have, der er tilknyttet centeret.

Kvinderne modtager betaling for deres indsats, der forsyner centeret med friske, økologiske grøntsager. Samtidig bliver de introduceret til forskellige metoder inden for havearbejde. De fortæller, at den tid, som de bruger i haven, gør det nemmere for dem at håndtere traumer og negative tanker og styrker deres selvsikkerhed og selvstændighed.

”Jeg synes, at det er mentalt afslappende at være i haven, udover at det er rart med pengene, som jeg tjener. Når jeg forlader centeret, vil jeg bruge dem til at støtte min familie,” fortæller Jamila.

”I løbet af mit ophold på centeret har jeg tilegnet mig forskellige færdigheder, såsom at strikke, at sy og lave havearbejde,” supplerer Habbouba. ”Tidligere var jeg bekymret for, om jeg kunne sikre mine børn et anstændigt liv. Det er jeg ikke længere, fordi jeg er blevet bedre i stand til at tage vare på mig selv.”

For at beskytte kvinderne befinder krisecenteret sig på en hemmelig adresse. Af samme grund er Jamila og Habbouba opdigtede navne, skønt deres rigtige navne er kendt af Caritas Libanon.