Mona og Sanas fortællinger

Mona og Sana har været aktive brugere af UNHCRs lokale aktivitetscentre. Centrene har til formål at forebygge og adressere beskyttelsesbehov, mindske socioøkonomiske sårbarheder og styrke kapaciteten til selvforsørgelse blandt flygtninge og sårbare libanesere. Aktivitetscentrene leverer en omfattende vifte af sociale ydelser med fokus på specifikke behov blandt målgruppen, herunder også ofre for seksuel og kønsbaseret vold, særligt udsatte børn, personer med handicap og ældre. Centrene tilbyder rådgivning, psykosocial støtte, oplysningsvirksomhed, erhvervsrelateret træning, fritids- og sportsaktiviteter. Medborgercentrene er derudover centrale mødesteder for libanesere og flygtninge og fungerer derfor også som vigtige steder for at fremme fredelig sameksistens og social stabilitet.

Læs om Mona og Sanas oplevelser med centrene her.

Mona Markabawi (59 år)

Mona, som er libaneser, hørte om centret for fem år siden fra en ven og besluttede at prøve aktiviteterne. Da hun først kom til centret startede hun med at tage chokolade- og genbrugskurser. Hun deltog også i gruppesessioner for mindfulness og ’life skills’. I dag har Mona været igennem de fleste af håndarbejdskurserne og er blevet valgt som repræsentant for en ældregruppe i lokalsamfundet. Derudover blev hun en del af cateringteamet, som gør det muligt for hende at tjene penge. Mona er taknemmelig for al den støtte, hun får fra centret. Hun nævnte over for socialrådgiveren, at da hendes mor gik bort for et par år siden, hjalp centrets aktiviteter hende med at komme videre oven på smerten, og at hun virkelig nyder at komme på centret og mødes med sin nye ’familie’.

Sana Abbas (30 år)

Sana er libaneser ligesom Mona. Hun kom til center for to år siden for at lære indkomstgenererende aktiviteter. Hun tilmeldte sig først engelsk- og kunstterapiklasserne og blev derefter ansat som rengøringspersonale i centret. Sanas mand har en kronisk fysisk skade og kan derfor ikke arbejde. Han blev yderligere diagnosticeret med blodkræft. De to har tre børn sammen, derfor var deres økonomiske situation ekstrem vanskelig og de var i en periode afhængige af hjælp fra familiemedlemmer. I begyndelsen valgte Sana engelsk og kunstterapi, fordi hun ønskede at hjælpe sine børn med at studere, samt at føle sig mere komfortabel med sig selv. Jobmuligheden i centret og støtte fra psykologen og andre medarbejdere gav Sana tillid til at viderebygge sine færdigheder og tilmelde sig engelsk og computerklasser for at nå sit mål. Hendes børn er også registreret på centret, hvor de deltager i undervisningsklasser om eftermiddagen. Sana har fortalt, at hun nu selv er i stand til at hjælpe andre mennesker, som centrets medarbejdere hjalp hende, da hun selv var i nød.

Denne artikel er udarbejdet af UNHCR Libanon. Det Danske Udenrigsministerium tager ikke ansvar for artiklens indhold.