Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19 Libanon

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Libanon.
Senest opdateret 18.07.2022 14:55 (dansk tid)

 

Rejserestriktioner

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Før og under check-in: 

Alle over 12 år skal kunne fremvise enten:

- en negativ PCR test, som er taget højst 48 timer inden ombordstigning på fly mod Libanon eller

- en Covid-19 hurtigtest (antigentest), som er taget højst 24 timer før ombordstigning. Testresultatet skal indeholde en QR-kode eller

- et vaccinecertifikat der viser, at du har modtaget 3. dosis af Covid-19 vaccine eller

- et vaccinecertifikat der viser, at du har modtaget 2 doser af en hvilken som helst Covid-19 vaccine, eller 1 dosis af en vaccine, der består af kun én dosis, for højst 6 måneder siden.

Dokumentation for tidligere smitte kan ikke erstatte en negativ test eller et vaccinecertifikat.

Hvis du er rejst ud af Libanon og kommer tilbage til Libanon senest samme ugedag i ugen efter, er du undtaget krav om test i afrejselandet før tilbagerejse til Libanon. Dette kræver, at du har  dokumentation for, at du kun har opholdt dig uden for Libanon i en uge.

 

Interne rejserestriktioner

Der er ingen interne rejserestriktioner i Libanon. Læs under Lokale restriktioner.

Det er muligt at rejse i transit gennem Libanon.

Hvis du skal krydse den syrisk/libanesiske grænse, bør du undersøge kravene hos de syriske og libanesiske myndigheder. 

Rejseråd til erhvervsrejser

Læs Udenrigsministeriets generelle rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser

Lokale regler

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger. 

Overtrædelse af de lokale restriktioner kan medføre bødestraf og/eller anholdelse.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

De libanesiske myndigheder har etableret en hotline for spørgsmål vedrørende coronavirus/COVID-19: 1214 eller +961 (0)1 594459

PCR-testcentre godkendt af de libanesiske myndigheder findes her

Libanons sundhedsministerium 
Home Page (moph.gov.lb) - her kan du finde generel information om coronavirus/COVID-19 i Libanon.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs 
svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler. 

Udrejse af Libanon

Middle East Airlines flyver til flere destinationer i Europa, herunder til København.

Flere andre flyselskaber flyver til Europa, f.eks. Air France og Lufthansa.

SAS flyver i perioder også direkte til København.

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til myndighedernes fælles coronahotline. 
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. 
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. 

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Libanon.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden www.libanon.um.dk inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112). 

Du kan også downloade vores app 
Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Libanon, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores 
hjemmeside.

 

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.