Spring til indhold

Visum til Libanon

Oplysninger om visum til Libanon.

For generelle pas- og visumregler for rejse til/fra Libanon, se her

For danske statsborgere, som rejser til Libanon som turister, gælder, at man ved indrejse automatisk opnår en måneds gratis turistvisum via grænse eller i lufthavn, der kan forlænges i op til 3 måneder. For at forlænge sit turistvisum skal man henvende sig personligt, mindst 7 dage før udløbet af deres visum, til ét af Sûreté Générale's regionale kontorer.

Danskere, der udstationeres til Libanon som diplomater eller medarbejdere i internationale virksomheder, skal forud for indrejse i Libanon indhente visum på den libanesiske ambassade i Stockholm. De libanesiske myndigheder udsteder ikke opholdstilladelse til udsendte medarbejdere hvis de ikke forinden ankomsten til Libanon har opnået visum fra en libanesisk ambassade.

For yderligere oplysninger vedrørende visum tjek Sûreté Générale's hjemmeside:
www.general-security.gov.lb

Anden type af visum kan endvidere ansøges ved den libanesiske ambassade i Stockholm:
Kommandörgatan 35-II
Box 5360
10 249 Stockholm
Sverige
Tlf: (+46) (8) 665 19 65 / (+46) (8) 665 19 61
Fax: (+46) (8) 662 68 24
www.lebanonembassy.se

Bemærk:

    Tidligere besøg i Israel vil vanskelig- eller umuliggøre indrejse i Libanon. Læs nærmere her

 Vær også opmærksom på, at de libanesiske love og regler forhindrer indehavere af israelsk statsborgerskab i at indrejse i Libanon, også selv om de måtte have et andet statsborgerskab.