Gå til indhold

Landefakta

Her kan du finde landespecifikke oplysninger om Libanon.

Geografi og Demografi

Hovedstad Beirut

Areal 10.452 km2

Indbyggertal 4,1 mio. (herudover mellem 300.000 og 400.000 palæstinensiske flygtninge og flere hundrede tusinder gæstearbejdere samt op mod 1.500.000 syriske flygtninge)

Befolkningsvækst pr. år -1,1 % (2017)

Befolkning 95 % arabere, 4 % armenere, 1 % andre

Sprog Arabisk. Både engelsk og fransk meget udbredt

Religion Anslået mere end 60 % muslimer (sunnitter, shiitter, drusere, alawitter). Den nuværende kristne befolknings præcise andel er ukendt og omdiskuteret, da der ikke har fundet en folketælling sted siden 1932, og der er sket betydelige demografiske ændringer siden. Andelen anslås i dag at udgøre mellem 25-40 % (maronitter, græsk-ortodokse, græsk-katolske, armensk kristne, anglikanere m.fl.).

Tidsforskel GMT + 2

Økonomi

BNI pr. capita USD 19.500 (2017)

Vækst i BNP pr. capita 1,5% (2017)

Gældssituation (år) 142.2% af BNP (2017)

Dansk eksport DKK 708,2 mio. (2017)

Valuta Libanesiske Pund (L£)

Valutakurs DKK 4 pr. LL 1000,-

Regering

Statsoverhoved

Michel Naim Auon, Free Patriotic Movement (valgt af parlamentet 31. oktober 2016. Landets præsident er altid kristen maronit).

Parlamentsformand

Nabih Berri, Amal Movement (parlamentsformanden er altid Shiit)

Premierminister

Saad Hariri, Future Movement (premierministeren er altid sunnit)

Indenrigspolitisk situation

Landets officielle betegnelse er ”Republic of Lebanon”. Det politiske system hviler på forfatningen af 1926, "Den Nationale Pagt" af 1943 og Taif Aftalen af 1989. Libanon er en konfessionelt opbygget demokratisk parlamentarisk republik, hvor de mange forskellige trossamfund formelt er sikret deltagelse i det politiske systems magtstruktur og i administrationen, vægtet i forhold til den pågældende gruppes oprindelige andel i den samlede befolkning (baseret på en folketælling fra 1932). Parlamentets 128 medlemmer er ligeligt fordelt mellem kristne og muslimer. Endvidere er pladserne inden for begge religiøse grupper fordelt i overensstemmelse med de enkelte trossamfunds anslåede befolkningsandel. Dette betyder blandt andet at præsidenten altid er kristen maronit, premierministeren altid er sunnit og parlamentsformanden altid er shiit.

Parlamentsvalg afholdes som udgangspunkt hvert fjerde år. Seneste parlamentsvalg blev afholdt d. 6 maj 2018. Valget i 2018 var det første i 9 år (forrige valg blev afholdt juni 2009), da urolighederne i Syrien og de afledte sikkerhedsudfordringer for Libanon og vedtagelsen af en ny valglov, betød at det planlagte valg blev udskudt i to omgange.

Sikkerhedssituation

I juli 2006 udbrød der en regulær krig mellem Hizbollah og Israel. Krigen resulterede i omfattende ødelæggelser af Libanons infrastruktur. Selv om der siden krigens afslutning i august 2006 kun har været få sikkerhedsepisoder på grænsen mellem Israel og Libanon, er situationen fortsat spændt, og der er ingen formel fredsaftale mellem Israel og Libanon. Libanon anerkender ikke Israel. Israel foretager hyppige overflyvninger af Libanon og anklager Hizbollah for at være i besiddelse af omfattende våbenlagre rettet mod Israel. FN-styrken UNIFIL bidrager til, at situationen forbliver overordnet rolig, bl.a. gennem trepartsforhandlinger (UNIFIL, Israel og Libanon) og FN-styrkens patruljer i sit operationsområde syd for Litani-floden.

Den regionale situation, herunder krigen i Syrien og Hizbollahs deltagelse heri samt forholdet mellem Israel og Iran og Iran og Saudiarabien, er til stadighed grund til spændinger også i Libanon. Ingen af parterne ønsker at krigen i Syrien spreder sig til Libanon. Situationen i Syrien er dog fortsat ekstrem ustabil.

Der er med mellemrum uro i nogle af de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Særligt ses dette i Ein el-Helweh i Saida.

I Tripoli opstod der i 2014 kampe mellem to traditionelt stridende nabolag, Bab El Tabeneh og Jabal Mohsen, henholdsvis Sunni og Alawit-domineret. Situationen er dog i dag rolig, og spændingerne er primært isoleret til de konkrete nabolag i byen.   

Hæren vurderer selv, at der ikke er risiko for konflikt langs sekteriske linjer, som man så det under borgerkrigen 1975-90.

Økonomisk situation

Efter kraftig vækst i de første år efter borgerkrigen indtrådte fra 1998 en periode med beskeden vækst.

Turistindustrien, som er en landets vigtigste indtægtskilder, er hårdt ramt af krigen i Syrien, dog var der både i 2017 og første kvartal af 2018 en stigning af kommercielle fly til Libanon. I marts 2018 genåbnede SAS efter mange år en direkte rute fra København til Beirut. Handel og investeringer påvirkes også negativt af den ustabile situation. Som følge af lånefinansiering af genopbygningen efter borgerkrigen er Libanon fortsat stærkt forgældet med en statsgæld, der dog relativt set er faldet betydeligt inden for de seneste år, men som fortsat udgør 142 % af BNP. Landet har desuden løbende stort underskud på handelsbalancen, høj arbejdsløshed og stor udvandring (betydelig brain drain).

I april 2018 blev der afholdt en international donorkonference i Paris (Cedre konferencen). Formålet bag konferencen var at sikre finansiel støtte til en plan for investering udarbejdet af den libanesiske regering med henblik på at skabe vækst og arbejdsplader og udvikle den pressede infrastruktur i landet. Under konferencen blev Libanon lovet konsessionelle lån og donationer på i alt 11,8 milliarder dollars. Danmarks eksport til Libanon i 2017 var 708,2 mio. DKK.

Menneskerettighedssituationen

Ytrings- og pressefrihed er generelt respekteret i Libanon, dog praktiseres der en vis censur. Menneskerettighedssituationen er generelt forbedret siden den syriske tilbagetrækning i 2005. Demokratiske reformer vanskeliggøres af politisk ustabilitet, og korruption er udbredt. De palæstinensiske flygtninge i Libanon har begrænsede civile rettigheder og lever under kritisable socioøkonomiske forhold. En nylig folketælling estimerede ca. 175.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon (mod de 400-500.000, som libanesiske politikere ofte refererer til, samt de 275.000, som UNRWA har estimeret).

Som følge af krigen i Syrien er det især ved krigens start strømmet ind med syriske flygtninge. Grænsen er i dag lukket for syriske flygtninge. UNHCR har registreret knap en million syriske flygtninge (2018), mens de libanesiske myndigheder og lokale NGO’er vurderer tallet til at være omkring 1,5 millioner. I maj 2015 stoppede UNHCR med at registrere nye flygtninge efter anmodning fra den libanesiske regering. Libanon har ikke ratificeret FN’s flygtningekonvention fra 1951 og heller ikke 1967-protokollen, der omhandler flygtninges status, men respekterer folkeretlige principper som fx non-refoulement princippet.

Den store tilstrømning af flygtninge har sat Libanons i forvejen pressede infrastruktur under pres, og basale ressourcer i de uformelle lejre og bosættelser er derfor ringe.

Underbetaling og mishandling af gæstearbejdere er et alvorligt problem i Libanon.

Der er dødsstraf i Libanon for særlige forbrydelser. Ingen dødsstraffe blev dog eksekveret i 2004-2018. Der er flere dokumenterede eksempler på tortur af fængslede. 

Markedsmuligheder

I dag domineres Libanons økonomi af servicesektoren; Bank, Finans, turisme og byggebranchen.

Der er en høj levestandard og en kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer den hurtigt voksende befolkning i kølvandet på den store flygtningestrøm. Dette presser infrastrukturen, som har behov for massive investeringer.

Det anslås, at omkring en sjettedel af befolkningen har diabetes, og en relativt høj levestandard har generelt kastet problemer af sig i form af livsstilssygdomme.

Den økonomiske udvikling er blevet betydeligt svækket af årtiers konflikter i området,

dog udviser landet årlige vækstrater på gennemsnitligt 1,5 % over de seneste år.

I dag foretages der større investeringer i særligt infrastrukturprojekter indenfor bl.a. energiproduktion og havne. Og med de seneste fund af betydelige offshore olie- og gasforekomster spås landet øgede udenlandske investeringer og betydelige højere vækstrater de kommende år.

I dag stilles der store krav til udbygningen af hele infrastrukturen med alt, hvad der hører til af skoler, hospitaler, energi- og vandforsyning, boliger m.m. Derfor investeres der i de kommende år milliarder i infrastruktur, energiløsninger og nybyggerier.

Libanon har også få naturressourcer, og få egne industriprodukter og er derfor stærk afhængig af import varer.

Efterspørgslen på løsninger, produkter og know how er stor i Libanon. Der mangler bl.a. ekspertise og bæredygtige løsninger til vandforsyning og vandkvalitet, vandsparende teknikker i landbruget, spildevandsværker og meget mere.

Danske virksomheder kan med deres ekspertise og know–how, bistå Libanon med at finde løsninger på de mange udfordringer. Rådgivningsydelser, bygge- og anlægssektoren, sundhed, landbrug, infrastruktur, grøn energi og miljø er blandt de særligt interessante sektorer, hvor danske virksomheder er konkurrencedygtige.

Den danske eksport til Libanon består primært i dag af medicinalvarer, mejeriprodukter, fødevarer og mode, der især henvender sig til overklassen og den velhavende del af middelklassen. Men danske virksomheder har også været involveret i store energiprojekter, som skal være med til at understøtte en langsigtet vækst i landet.

10 største danske eksportvarer til Libanon 2016 ( Danmarks Statistik)

 

 

1.

Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter

127 mio. kr.

2.

Naturligt smør

83 mio. kr.

3.

Tilberedte næringsmidler af mel, gryn, stivelse eller maltekstrakt

46 mio. kr.

4.

Brændselsolie

33 mio. kr.

5.

Mælk og fløde, i pulverform, som granulat eller i anden fast form

30 mio. kr.

6.

Dåser af jern og stål

23 mio. kr.

7.

Næringsmidler, tilberedte

22 mio. kr.

8.

Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

19 mio. kr.

9.

Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner

15 mio. kr.

10.

Beholdere af den art der anvendes til aerosoler, af aluminium

14 mio. kr.